|
Sæsonen løber fra mandag den 5. september og har 30 undervisningsgange + 2 koncerter.
Ingen prisstigninger på musikskoleundervisning i denne sæson!
Musikskoleundervisningen ligger hverdage i tidsrummet mellem kl. 13.35 og 19.00. SFO-børn har første prioritet i tidsrummet mellem kl. 13.35 og 17.00.
Kalender: Undervisningen følger Ryparken Lille Skoles ferie og fridage. Se kalenderen her.
Ved tilmelding til musikskolens sæson 2011/12 opkræves et årsgebyr på kr. 200 kr. pr. elev. Årsgebyret dækker udgifter i forbindelse med ledelse, administration og lign. Bl.a. af hensyn til musikskolens planlægning, opfordrer vi til tidlig tilmelding.
Tilmeldingsfrist er fredag den 17. juni 2011. Derefter kan tilmelding stadig finde sted, men med begrænsede pladser. Efter sæsonstart, den 5. september 2011, betales et årsgebyr på 250,- kr., grundet større administrationsomkostninger.
Tilmelding foregår efter "først til mølle"-princippet. Dvs.: Jo hurtigere du melder dig til, jo sikrere kan du være på at få en plads.
Betaling for undervisningen falder i 2 rater: 21. oktober 2011 og 20. januar 2012. Der ydes 20 % rabat på det billigste fag/hold, hvis man melder sig til flere fag/hold. Ved for sen betaling vil der blive opkrævet et gebyr på 100 kr. pr. rykker.
Betaling foregår via netbank, og du modtager en opkrævning med betalingsoplysninger pr. mail.
Du er velkommen til at kontakte musikskolens administrator på admin@ryparkenmusikskole.dk, hvis der er spørgsmål ang. betaling.
Tilmelding er bindende for hele sæsonen. For nye elever og elever, der har fået ny lærer, er der dog tre måneders prøvetid. Ved udmeldelse i perioden september – november, tilbagebetales 25% af 1. rate.
Ved udmeldelse efter 30. november betales for hele sæsonen 2011/12. Der kan kun dispenseres fra denne regel ved særlige forhold f.eks. flytning eller længerevarende sygdom.
Hvis eleven udebliver eller aflyser, bliver timerne ikke erstattet.
Ved lærerens sygdom. Ved lærerens sygdom erstattes timerne så vidt muligt, ellers refunderes betalingen.
Hvis læreren aflyser undervisningen, erstattes timerne så vidt muligt, ellers refunderes betalingen.
Musikskolen forbeholder sig ret til ændringer som f.eks. lærerskift og skemaændringer.
Der vil blive to fælles koncerter i løbet af året. Eleverne koordineres i forskellige café- og koncertarrangementer, hvor eleverne dels spiller på deres soloinstrumenter, dels samarbejder om enkelte musiknumre. Op til disse koncerter er der fælles prøver.
Undervisningen finder sted på Ryparken Lille Skole og Carolineskolen.
Du er altid velkommen til at kontakte musikskolelederen, hvis du har spørgsmål:
Louise Nathansen Mobil: 26 23 22 07 louise@ryparkenmusikskole.dk
Hvis du har spørgsmål vedr. økonomi og administration er du velkommen til at kontakte:
Henriette Birch Hansen admin@ryparkenmusikskole.dk
|